Oplad Apple TV Remote
The Apple TV Remote har et indbygget genopladeligt batteri. Ved normal brug er det kun nødvendigt at oplade den nogle få gange om året. Der vises en advarsel på fjernsynsskærmen, når der næsten ikke er mere strøm på fjernbetjeningens batteri. Du kan også tjekke batterispændingen under Indstillinger > Fjernbetjeninger og enheder > Bluetooth. Du kan fortsætte med at bruge Apple TV Remote, mens den oplades.
Oplad Apple TV Remote. Sæt den ene ende af et Lightning-kabel i Lightning-porten i bunden af Apple TV Remote. Sæt den anden ende i USB-porten på en computer eller i en Apple USB-strømforsyning (sælges separat).
Det tager ca. ni timer at oplade Apple TV Remote helt.