Dit Apple-id

Dit Apple-id er den konto, du bruger til stort set alt det, du foretager dig med Apple TV, herunder købe indhold i iTunes-film iTunes-film eller iTunes-tv-udsendelser iTunes-tv-udsendelser og hente apps fra App Store App Store. Desuden bruger du det til iCloud, som forbinder dig og alle dine Apple-enheder med henblik på at dele fotografier m.m.

Hvis du allerede har et Apple-id, skal du skrive det, når du indstiller Apple TV første gang. Hvis du ikke allerede har et Apple-id, kan du oprette et her: appleid.apple.com/da_DK. Du skal kun bruge et Apple-id til at slå tjenesterne iTunes, iCloud og Game Center til.

Du kan få flere oplysninger på appleid.apple.com/da_DK.

Her er et par af de ting, du kan gøre med dit Apple-id på Apple TV:

  • iTunes-film og -tv-udsendelser: Køb eller lej film, og køb tv-episoder og -sæsoner. Du kan også få adgang til de køb i iTunes, der er foretaget på andre enheder.

  • Musik: Hvis du er medlem af Apple Music, har du adgang til millioner af sange på Apple TV. Med et abonnement på iTunes Match kan al din musik – også musik, du har importeret fra cd'er eller købt andre steder end iTunes Store – også opbevares i iCloud og afspilles, når du har lyst. Se Musik i grundtræk.

  • Apps: Køb apps direkte på Apple TV, og hent tidligere køb i App Store til Apple TV gratis, når du har lyst.

  • Game Center: Spil dine yndlingsspil med venner, der har en Apple TV-enhed, iOS-enhed eller Mac (OS X Mountain Lion eller en nyere version).

  • Fotos: Se album i iCloud-fotodeling og fælles album. Se Se fotografier og videoer.

  • Familiedeling: Del køb i iTunes Store og App Store, der er foretaget af op til seks familiemedlemmer, på Apple TV. Se Familiedeling.

Bemærk: Alle funktioner er måske ikke tilgængelige i alle områder.